KONTAKT

Nyheder

Følg med i vores spændende hverdag

En forrygende opstart af ny driftskontrakt og nu med afdeling i Svendborg

Har du lagt mærke til at bilerne, der kører rundt og vedligeholder de offentlige arealer i Svendborg Kommune har skiftet logo? 🛻

Vi kunne i januar måned med stor glæde oplyse, at Forstas har indgået en aftale med Svendborg Kommune vedrørende den grønne drift af arealerne i den sydfynske kommune. Siden da har vi stablet en ny afdeling på benene – placeret på Tværvej i Svendborg C.

Den 16. april overtog Forstas nemlig driften og vedligehold af kommunens mange arealer. Det indbefatter alt fra boldbaner, parker, parkeringspladser og fortove til renhold af borde og bænke samt tømning af affaldskurve. Vi skal sørge for, at der er pænt og ordentligt, når borgerne færdes og opholder sig i byens grønne områder 🌳

De nyindkøbte lokaler på Tværvej undergår i øjeblikket en større renovering, hvor både lager-, værksteds- og kontorfaciliteter vil skabe rammerne for en attraktiv arbejdsplads de næste mange år ude i fremtiden.

Den nye afdeling ledes af erfarne Forstas folk, der over de kommende måneder vil opbygge en sammentømret organisation med en god blanding af nye og erfarne medarbejdere. Organisationen vil læne sig op ad Forstas’ stærke, forankrede kultur, hvor sammenhold og ejerskab for egne opgaver er i top.

Den effektive stab af både nye og gamle medarbejdere er grundigt blevet instrueret i kontraktens omfang og arbejdsopgaver, foruden forventningerne til samarbejdet med Svendborg Kommune. Vi har sammen brugt et par dage på adressen på Tværvej for at oplære vores nye kollegaer op i vores systemer, få indrettet lokalerne og for at lære hinanden godt at kende. Vi afsluttede med et grillarrangement sammen med Svendborg Kommune, hvor alle kunne få hilst på hinanden.

Forstas råder nu over 5 afdelinger i hhv. Fredericia, Aarhus, Aalborg, Greve og Svendborg. Samlet set er vi ca. 230 medarbejdere med opgaver rundt omkring i hele landet.

Du kan læse mere om opgaven på Svendborg Kommunes Facebook side her: Hvem sørger for at tømme Svendborg Kommunes… – Svendborg Kommune | Facebook.

Søg her

mere...

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors