Nyheder

Følg med i vores spændende hverdag

Foråret er over os!

Det betyder at arbejdet med at rydde sne og salte, er erstattet af mere grønt pleje. Vi arbejder på kendte opgaver og kunder, mens flere nye spændende projekter er opstartet.

Vi er godt i gang med boldbanerne i Favrskov, mens flere af vores kunder tænker i biodiversitet og laver flere arealer med vilde blomsterenge.  

I Foulum ønsker Aarhus Universitet mere biodiversitet og derfor har Forstas til opgave at fræse græstørv af arealerne, for at gøre plads til dansk vild eng. Vild eng er godt for biodiversiteten, da det sikrer et levested for hjemmehørende insekter. Dette er ikke kun et forsøg på at tiltrække insekter, men også flere elever, da de unge forespørger biodiversitet.

Mange andre af de arealer som Forstas har ansvaret for, er nu lagt om til vild eng/blomstereng med klipning én gang om året i oktober måned og herefter afskaffes afklip på bioanlæg/forbrændingen. Der opsættes insekthoteller og laves levesteder efter biodump tilgangen, hvor det grønne affald genbruges på lokationen.

Et andet nyt og spændende projekt for Forstas, er for Miljøstyrelsen, som ønsker at bekæmpe invasive plantearter i Danmark. Derfor har vi i denne sæson fokus på ”Gul Kæmpekalla”, som skal bekæmpes via opgravning. Forstas har også fokus på ”Skyrækker” og vil her være behjælpelige med rådgivning vedrørende afspærring, fældeteknikker mm.

Vi glæder os over de mange spændende projekter, som gør at Forstas vækster. Derfor har vi også en del nye kollegaer, som vi gerne vil byde hjerteligt velkomne. Husk at du kan finde info og kontakt oplysninger på vores medarbejdere under fanen ”kontakt”.

Søg her

mere...

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors