Job og karriere

Vil du med på holdet?

Medarbejderne under det grønne tag

Hos Forstas får du ikke bare et produkt fra hylden. Vi leverer ydelser, der står mennesker bag. Derfor er medarbejderne vores vigtigste ressource. Hver enkelt medarbejder, uanset om de er i marken eller på kontoret, er alle specialister inden for hver sit område. Vi ser dem som vores største aktiv, og uden dem ville vi ikke være den veldrevne virksomhed, vi er i dag. 

Kulturen i Forstas er præget af frihed – frihed til at kunne sige, hvad man tænker og føler, samt frihed til at træffe egne beslutninger. Med friheden følger naturligt et stort ansvar over for både os selv, vores samarbejdspartnere og fællesskabet. Der er ingen tvivl om, at det derfor kan være udfordrende at være ansat i Forstas. Vi har dog stor tillid til, at alle gør sit bedste og forvalter denne frihed og dette ansvar bedst muligt.  

Vi tror på, at en kultur, hvor tillid, frihed og ansvar går hånd i hånd, bidrager til trivsel og arbejdsglæde, hvilket giver glade og motiverede medarbejdere, som har lyst til at komme på arbejde hver dag.

Et stærkt sammenhold og et godt fællesskab

Vi har et stærkt sammenhold og et godt fællesskab på tværs af afdelinger. Vi fokuserer på, at det skal være sjovt at gå på arbejde og ikke mindst med mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Foruden fællesskabet i hverdagen afholder vi arrangementer rundt om i landets afdelinger, som udover nogle sjove og hyggelige stunder bidrager til et godt sammenhold og følelsen af at være en del af noget større.

Uanset om du vil arbejde inden for grøn drift, anlæg eller administration, så har du mulighed for at gøre karriere i en ambitiøs, landsdækkende organisation.

Hos Forstas kan du gøre karriere som: Entrepriseleder Maskinfører Mekaniker Controller Formand Afdelingsleder Brolægger Rørlægger Anlægsstruktør Græspilot Gartner Anlægsgartner Jernbanesikkerhedsansvarlig Servicemedarbejder

Vil du med på holdet?

Forstas ansætter medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer for at sikre bred viden og erfaring i virksomheden.
Se ledige stillinger nedenfor.
© e-Recruitment by HR-ON

Start din karriere i en værdidrevet virksomhed

Uanset om du vil arbejde inden for grøn drift, anlæg eller administration, så har du mulighed for at gøre karriere i en ambitiøs, landsdækkende organisation.

Elev- og læreplads eller praktikforløb som del af uddannelse?

Vi tilbyder både elev- og læreplads i forbindelse med din erhvervsuddannelse eller som praktikforløb på din videregående uddannelse.

Hos os får du et centralt indblik i de håndværksmæssige og ledelsesmæssige beslutninger, der træffes i en dynamisk virksomhed, og du får stor indflydelse på den daglige drift i samarbejde med dine erfarne kollegaer. Som elev er du tilknyttet en eller flere medarbejdere, og i samarbejde tilrettelægger vi dit forløb, så der bliver taget højde for dine faglige ønsker og kompetencer.

Vi giver dig den støtte og sparring, du har brug for undervejs, og for de rette talenter er der mulighed for at udvikle sig til ledere og specialister.

Case: Marlene, studerer til urban landskabsingeniør på 4. semester

Som en del af sin uddannelse til urban landskabsingeniør har Marlene har været i et 10-ugers praktikforløb hos Forstas i Aarhus. I løbet af de 10 uger har hun både været på kontoret og „ude i marken‟. Marlene har hjulpet entrepriseleder Søren Eskelund med kontrakten vedr. renhold af Aarhus‛ gågader. Derudover har hun bl.a. deltaget i driftsmøder og selv håndteret småopgaver på Foulum Forsøgsstation.

Marlene har været en stor hjælp i planlægningen, og hun mødte altid op med et godt humør. Hun har været klar på nye udfordringer og opgaver, så det har været en fornøjelse at have Marlene hos os i praktik,‟ fortæller Søren Eskelund.

Niende klasse og hvad så?

Står du og skal træffe et stort valg omkring din fremtid, så tilbyder vi praktikforløb for dig, der er på vej til at afslutte folkeskolen, hvor du får et unikt indblik i entreprenørfaget.

Vi ved, at fremtidens medarbejdere er vigtige, og vores specialister brænder for at introducere elever i folkeskolens afgangsklasser for de mange muligheder, der findes indenfor vores branche.

Forstas A/S betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
kvalificerede til at søge uanset køn, religion, funktionsnedsættelse m.v.

Ærlighed

Vi omgås hinanden med åbenhed og anerkender vigtigheden af at behandle os selv og andre ordentligt. Vi er bevidste om, at vi alle er mennesker – og vi skal gøre os umage for at møde hinanden i øjenhøjde.

Det skaber et tillidsfuldt og troværdigt samarbejde i vores relationer.

Begejstring

Vi vælger bevidst at bringe glæde, engagement og taknemmelighed i spil i hverdagen.
Det betyder, at vi anerkender både egne og andres styrker samt vigtigheden i at fejre succeser – store som små. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og tør gå nye veje.

Det skaber energi, arbejdsglæde og værdiskabende resultater.

Menneskelighed

Vi vægter menneskelighed højt. At udvise forståelse, respekt og venlighed er med til at skabe nære og tillidsfulde relationer. Vi støtter hinanden – og beder om hjælp, når der er behov for det.

Det danner grundlag for tryghed og stabilitet i hverdagen.