Nyheder

Følg med i vores spændende hverdag

Introdag og officiel indvielse af Odense-kontor – med workshops, kollegialt samvær og pølsevogn

Forstas-flagene i de nyanskaffede flagstænger blafrede i det friske forårsvejr på Teknikvej i Odense, da vi onsdag d. 5. marts åbnede dørene til introdag og officiel indvielse af vores nye lokation i den sydlige del af byen.

Lærerige workshops og kollegialt samvær

Dagen startede med en bid brød, så energiniveauet var i top, inden formiddagens faglige arrangement med introduktion og workshops løb af stablen. Inddelt
i hold skulle både nye og gamle medarbejderne fra Fyn rundt til forskellige stationer for at blive introduceret til og få viden om bl.a. arbejdsmiljø og
sikkerhed, brugen af systemer, lønindtastning, kvalitetssikring samt vedligeholdelse af maskiner og biler.

”Jeg har deltaget på workshops før, men her var længden og informationsmængden rigtig fin. Det var brugbar viden, vi fik på stationerne – bl.a. at få gennemgået en fiktiv lønseddel var rart – og jeg føler mig godt klædt på til at komme i rigtig i gang i Forstas,” Fortæller Mikkel, som er nyansat gartner i Odense-afdelingen.

Der blev lagt stor vægt på læring og vidensdeling rundt på stationerne, så alle efter dagens workshop havde det bedst mulige grundlag for at påbegynde arbejdsopgaverne og blive en integreret del af Forstas. Også de mere garvede medarbejdere, der i forvejen er godt kendt i Forstas og er vant til at håndtere diverse systemer og redskaber, havde gavn af at få genopfrisket dagens læring.

”Jeg har været i Forstas, siden vi startede i Svendborg Kommune, så meget af informationen var genkendeligt, men det var alligevel værdifuldt at få opfrisket nogle områder – og ikke mindst at møde de nye kollegaer i Odense,” lyder det fra Henrik, som er gartner i Svendborg Kommune.

Alt i alt en formiddag med gode snakke, masser af engagement og smil på læberne.

Fællesskab og pølsevogn i nye, funktionelle rammer

Ved middagstid begyndte stemningen at løfte sig yderligere, da dufte af klassiske pølsevognsretter bredte sig i hallen. For som enhver i Forstas ved – hvor der er pølsevogn, er der medarbejdere. Flere kollegaer fra andre kontorer kiggede også forbi på dagen for at se de nye faciliteter og hilse på folkene i Fynsafdelingen. Humøret var højt, mens der både blev netværket og hygget på tværs af teams og afdelinger.

Bag kulissen har mange medarbejdere i tiden op til indvielsen knoklet for at gøre lokalerne klar, så de både er funktionelle og indbydende for vores folk, der får deres daglige gang på lokationen i Odense S – og det er bestemt lykkedes.

Overtagelsen af lokaler, hal og det store udendørsareal sker efter, at Forstas vandt aftalen om drift og vedligeholdelse af Odense Kommunes grønne områder i Odense Centrum og Odense Vest. Kontoret ligger geografisk godt i forhold til områderne, vi skal varetage i Odense Kommune, men vi finder det mindst lige så vigtigt at være fysisk til stede og synlige i lokalområdet. 

Vi ser frem til mange gode år i de nye rammer – og mon ikke, at pølsevognen finder vej hertil igen.😉

Søg her

mere...

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors