
Fra 1991-2005 stod Billedhuggeren Ole Christensens skulptur på Haukjær Torv i Jelling. I forbindelse med Jelling sparekasses byggeri i 2005 blev stenen fjernet og opmagasineret på Vejle Kommunes materialegård, og her har skulpturen så ligget indtil det lykkedes lokale kræfter at få skulpturen genopsat. Det er sket med hjælp fra kommunen, og i sidste ende vores folk i anlægsafdelingen der fik kontrakten på arbejdet.
Som del af projektet etablerer vi brønd og cirkulationspumpe, forsyning og brolægning så Haukjærstenen kommer til at stråle på byens torv som den oprindeligt var tiltænkt.
Vores formand i anlægsafdelingen, Peter Emiliussen styrer projektet sideløbende med andre aktiviteter;
“Det er da sjovt at være med på sådan et projekt med en god historie og stor interesse fra de lokale borgere – det er altid godt med en god fortælling man kan tage med hjem fra arbejde”.
Vi forventer at være helt færdige med arbejdet i løbet af maj, inden Peters gutter suser videre til nye projekter, vi har nemlig fart på i anlægsafdelingen, både med store og små projekter.